Sommerfuglen og grisen
En gang var jeg lys og let som en Sommerfugl.
Det var engang.
På et tidspunkt begyndte jeg at forandre mig og blev over tid til en Gris.
Min tid som Gris har været en tid med mange ydmygelser.
Med det tavse sprog har mine medmennesker vist mig, at de har set min forvandling.
Af den tavshed og min egen blindhed har jeg spundet en Kåbe som jeg har svøbt mig i.
Med Kåben godt på plads var jeg beskyttet.
Og ikke-eksisterende.
Efter mange år var der endelig én der så igennem min kåbe og sagde “Du er en gris”.
Det var en lettelse.
Alligevel fortsatte jeg mit liv som Gris.
Lige indtil den December morgen
da Sommerfuglen vendte tilbage.
Den talte til mig og fortalte mig, at jeg ud af ydmygelserne har udviklet ydmyghed.
Som er en af de lektier som var vigtig for mig at lære i Livets Skole.
Fordi den åbner mig for at opleve den største lykke
den mest velsignede fred
og den allerdybeste taknemmelighed.
Til andre mennesker og til livet.
Og så giver alt mening.
Kære Sommerfugl
Tak fordi du forlod mig, så jeg kunne lære
og tak fordi du vendte tilbage så jeg kunne forstå.
Kære Gris
Tak fordi du viste mig ydmygelsernes frugtbare land.
Jeg tillader nu mig selv at transformere
