Intuitiv healing er en blid, dyb og kraftfuld behandlingsform. Healerens og modtagerens energi kommunikerer om det, der har brug for at blive healet, om hvor meget energi der skal gives og om hvordan energien skal gives.
Det er healerens opgave at åbne sig og være kanal for den healingsenergi, som gives til klienten, og at modtage og videregive eventuelle beskeder.
Energien er altid autoriteten. Vi kan ikke bestemme over den, kun udtrykke ønsket om healing.
At arbejde intuitivt handler i høj grad om at udvikle fuld tillid til det, der kommer, og gøre sig fri af fordomme, ego og tvivl.
Dette kursus henvender sig såvel til dig, der ønsker at give healing til de mange, som til dig der vil hjælpe familie, venner og dig selv.
Det er også relevant for dig, der allerede er behandler men gerne vil lære mere om at adskille dine klienters/patienters energi fra din egen, og lære mere om, hvordan du renser dig selv efter en behandling.
Kurset er relevant for enhver, der ønsker at udvikle kontakt og fortrolighed i forhold til den universelle energi.
Du skal være indstillet på at modtage og give healing på kurset, da praktiske øvelser indgår som en naturlig del af forløbet.
En del af kurset vil være kanaliseret.
Praktisk information