“Det eneste der betyder noget er at du har elsket”
Før jeg kendte ordet “samtale” kom mennesker hen til mig for at fortælle mig, hvordan de havde det – det skete på gaden, i bussen, til sammenkomster, alle vegne.
Dengang vidste jeg ikke hvorfor, men jeg kunne mærke, at deres hjerte blev lettere, når jeg lyttede til dem og stillede dem mine enkle, nysgerrige spørgsmål.
Jeg vidste tidligt, at jeg ville ”noget med mennesker”, men som et søgende menneske havde jeg brug for god tid til at opbygge livserfaring, etablere mit eget liv og finde min vej.
Jeg tog mine første NLP-kurser i 1986 og det vakte min dybe interesse for selvudvikling og forandringsprocesser.
Før jeg var parat til at gøre selvudvikling til mit professionelle virke, havde jeg brug for at indfri mit ene tidlige løfte til mig selv om at rejse ud i verden.
I september 1989 var jeg i fuld gang med rejseforberedelserne, da jeg mødte min Soulmate, Michael. Vi blev gift i marts 1990.
Vi rejste ud i verden sammen fra 1991-1993 og undervejs arbejdede vi i Thailand, Japan og på Hawaii.
I 1996 indfriede jeg mit andet tidlige løfte til mig selv og etablerede min egen virksomhed ”Ordsnedkeriet”.
I 1998 var jeg parat til at dedikere mig til min mission og i 2002 var jeg færdiguddannet Psykoterapeut og Coach fra Dansk NLP Institut, hvor jeg også blev fast underviser i 3 år.
I dag driver Michael og jeg Leadership by Heart ApS sammen.
De allerfleste dage af mit liv tilbringer jeg i samarbejde med mennesker, som ønsker at skabe forandring i deres liv.
Dette er mit virke – inspirerende, livsbekræftende og uendeligt givende.
I mit virke bruger jeg metoder fra samtlige af mine uddannelser som en slags puslespil, der bygges op i forhold til hvad klienten, parret eller gruppen har behov for.
Uanset om jeg underviser, giver terapi, coacher eller healer, holder mit virke mig vibrerende og nysgerrig, fordi det er en evig kilde til glæde at være vidne, når et menneske tager det modigste valg af alle; at se indad og se sig selv som den man virkelig er, med den befrielse, der følger med det.
Ligesom da jeg var barn, oplever jeg, at mennesker går fra vores samtale med lettet hjerte.
RELEVANTE UDDANNELSER OG KURSER
- 1986-1987
NLP – Kommunikation og Inspiration
NLP – Kommunikation og Resultater
Connector Management, København - 1998-2002
NLP Psykoterapeut, 4-årig certificeret uddannelse
Dansk NLP Institut, København - 2002-2004
Coach v/Jane Elfline, USA
Dansk NLP Institut, København - 2004-2006
Transformationshealer
Clairvoyant Vejleder
Skolen for Clairvoyance og Healing v/Birgitte Pragst, København - 2007
Sandplay- og Integreret Psykoterapeut
Nordisk NLP Akademi v/Inge-Grethe Henriksen, Silkeborg - 2008-2010
Lydterapeut og lydhealer
Soul Voice v/Karina Schelde, New Zealand
Uddannelsen blev afholdt I Danmark, Tyskland og Italien - 2014
Introduktion i Spædbarnsterapi
Dansk Institut for Spædbarnsterapi v/Inger Poulsen, Horsens
Introduktionen blev afholdt på Møn - 2018
Yoga Teacher Training 200
Brahma Yoga School v/Suresh Kumar B, Kovalam, Indien