Anastassia Helle Spenner

 

Jeg begyndte meget tidligt at træne mine kommunikationsevner, når hvemsomhelst, hvorsomhelst henvendte sig til mig for at lette deres hjerte.

Jeg er oprindeligt handelsuddannet, og i det lange mellemspil efter min eksamen til jeg fandt min vej, var jeg ude af mange stier for at hente job- og livserfaring. For bare at nævne nogle få af mine mange forskellige jobs: postbud, livredder, sekretær, projektassistent og sekretariatsleder. Derudover har jeg boet og arbejdet i Thailand, Japan og på Hawaii.

På min vej har jeg mødt mange herlige og kloge mennesker, som jeg har meget at takke for og i 1986 deltog jeg i mine allerførste NLP-kurser og fik herigennem vækket min store interesse for selvudvikling og transformation.

De allerfleste dage af mit liv tilbringer jeg i samarbejde med mennesker, der ønsker at skabe forandring i deres liv.

Dette er mit virke – inspirerende og meget givende.

Som medmenneske i denne evige forandringsproces bliver jeg selv dagligt konfronteret med mine egne fordomme, blokeringer og uhensigtsmæssige mønstre.

Uanset om jeg underviser, giver terapi, coacher, healer eller skriver, oplever jeg, at mit virke holder mig vibrerende og nysgerrig. Jeg føler mig som en fisk i vandet og har tænkt mig at blive ved så længe jeg kan svømme.

Når jeg som vidne oplever, at et andet menneske kæmper sig op ad bjerget, når toppen og smider sine lænker, rører det mig så dybt, at jeg er helt sikker på, at mit hjerte aldrig får mulighed for at fryse til is.

 

Relevante kurser og uddannelser PLUS min vildeste selvudviklingsbedrift (indtil nu) - Caminoen 

1986

NLP Kommunikation & Forandring

 

1987

NLP Kommunikation & Resultater

 

1998-2002

NLP Psykoterapeut, 4-årig certificeret uddannelse.

Coach

 

2004-2006

Transformationshealer

Clairvoyant Vejleder

 

2006

Caminoen - 750 km, 35 dage

 

2007

Sand Play terapeut & Integreret Psykoterapeut

 

2008-2010

Lydhealer & Lydterapeut

 

2018

Yogalærer