BLOG

Velkommen på Bloggen

Posted by admin on January 12, 2020

At leve på kanten

Sidste gang jeg skrev var vi nye på Møn.

Efter en lang søgen ad lange, snørklede veje fandt vi vores sted i Sommeren 2012 og samme dag aftalen var skrevet under flyttede vi ind og gik i gang med at gøre stedet parat til at modtage det første uddannelseshold 6 uger efter.

Vi har været i gang lige siden; istandsættelse, indretning, nedrivning og opbygning.

Vi fandt hertil for at udvikle vores tilbud og give vores elever, kursister, klienter og kunder et sted at komme til og et sted at være, hvor der er masser af tid og plads til fordybelse.

Det virker!

Da vi i 2009 begyndte at sætte vores flytteproces i gang fik vi mange spørgsmål. Hvordan vil I få kunder? Der er langt til Møn, hvad med Jeres venner, for I kender jo ikke nogen dér? Kommer I ikke til at savne byen? Kan I virkelig trives på landet – og hvad med om vinteren?

Spørgsmålene er helt naturlige, men det har vist sig, at det er helt andre spørgsmål vi har skullet finde svar på, for vores dage på landet har udover vores virke været fyldt med ting vi aldrig har prøvet før; Hvordan kalker man en gård? Hvad gør man, når kælderen bliver fyldt med vand og der er mere vand end man kan bære væk i spande? Hvad gør man når man sner inde? Hvad gør man, når myrerne holder sit indtog? Hvordan styner man æbletræer? Hvordan får man sine nye påfugle hentet, hvordan får man dem til at blive, hvordan får man dem til at holde op med at sætte sig på kundernes biler, og hvordan fanger man dem ind igen, når de skal gives videre fordi det alligevel ikke var en god idé at have dem? Hvad gør man når en ny kat kommer anstigende og ens egne katte forlader gården? Hvad gør man, når rådyrene spiser alle blomsterknopperne? Hvad gør man, når der en morgen står 4 ræveunger og kappes om at spise kattens mad? Hvordan får man en Mår til at flytte?

Sådan nogle ting.

Vi kom selv hertil fordi vi gerne ville tæt på naturen og have plads og ro omkring os. Beslutningen er en af de bedste vi nogensinde har truffet og jeg bliver mindet om det hver eneste dag – også på de dage hvor stormen gør at det er bedst at blive inden døre.

Hvis du spørger en indfødt kan vi aldrig blive ægte Mønboere – ligesom vi aldrig kunne blive ægte Helsingoranere, da vi boede dér – men for os er Møn blevet vores lille sted i verden, hvor vi mærker at vi ægte hører til.

Og vi har alle brug for et sted at høre til og et sted at være.

Posted by admin on August 31, 2014

Kærlighed

img_2281-224x300

 

Det er den sidste time af årets sidste Sommeraften og jeg lytter til regnens rensende dråber.

Jeg takker for Sommeren og dens mange gaver og tænker på, at det er 25 år siden jeg mødte min Elskede. (more…)

Posted by admin on February 5, 2014

Forandring del 2

Oslo, December 2013

 

Sommerfuglen og grisen

En gang var jeg lys og let som en Sommerfugl. Det var engang. På et tidspunkt begyndte jeg at forandre mig og blev over tid til en Gris. Min tid som Gris har været en tid med mange ydmygelser. Med det tavse sprog har mine medmennesker vist mig, at de har set min forvandling. Af den tavshed og min egen blindhed har jeg spundet en Kåbe som jeg har svøbt mig i. Med Kåben godt på plads var jeg beskyttet. Og ikke-eksisterende. Efter mange år var der endelig én der så igennem min kåbe og sagde “Du er en gris”. Det var en lettelse. Alligevel fortsatte jeg mit liv som Gris. Lige indtil den December morgen da Sommerfuglen vendte tilbage. Den talte til mig og fortalte mig, at jeg ud af ydmygelserne har udviklet ydmyghed. Som er en af de lektier som var vigtig for mig at lære i Livets Skole. Fordi den åbner mig for at opleve den største lykke den mest velsignede fred og den allerdybeste taknemmelighed. Til andre mennesker og til livet. Og så giver alt mening. Kære Sommerfugl Tak fordi du forlod mig, så jeg kunne lære og tak fordi du vendte tilbage så jeg kunne forstå. Kære Gris  Tak fordi du viste mig ydmygelsernes frugtbare land.  Jeg tillader nu mig selv at transformere Posted by admin on March 22, 2013

Forandring del 1

I dag er det den 22. marts 2013 og Kong Vinter har i flere dage drysset enorme mængder af sit hvide trylleri ud over Møn. Det er den koldeste marts i 26 år, og jeg har for første gang i mit liv prøvet at sne inde.

Det føles stille – lidt som at være under vand.

 

The way is the destination 

                              Confucious

 

Sidder i mit nye arbejdsrum og ser på dette citat som jeg fandt i morges i et kontorforsyningskatalog af alle steder. Beslutter lige nu, at dem vil jeg handle med.

Har hevet et lille falmet havebord fri fra snemasserne udenfor, tørret det af og placeret det ved vinduet med udsyn til den gigantiske gamle Blodbøg, så jeg kan høre hvad den har at fortælle mig.

Når jeg lytter rigtig godt efter, kan jeg høre, at det ældgamle træ er helt enig med citatets budskab. Det var aldrig målet for Blodbøgen at blive gigantisk. Det var oplevelsen af at gro der var vigtig. At stå i vind og vejr, sanse naturens andre vidundere omkring sig og give sig den tid der skulle til at gøre sine Rødder dybe, sin Stamme stærk og rank og sin Krone vid og bred.

Det var DET som var vigtigt for det stolte, smukke træ, som strækker sig mod himlen og troner i vores have med en helt uovertruffen karisma. Sikke et skue!

Mine tanker tager et u-turn og begynder at kredse om min egen process – det som gør, at jeg sidder i dette næsten-helt-færdigmalede arbejdsrum, som jeg i denne stund indtager for allerførste gang.

AT jeg er i dette rum føles som noget af det vigtigste jeg har opnået i mit liv, men når jeg følger Confucious og Blodbøgens visdom, så er det nærmest uinteressant.

Det som VIRKELIG betyder noget er hvorfor jeg sidder her, hvordan jeg kom hertil og hvad jeg oplevede undervejs.

De første svar som dukker op i min bevidsthed er, at jeg sidder her fordi jeg havde sat min egen vækst i stå – i en grad som gjorde at jeg var på vej ind i en tilstand af bevidstløshed.

Nu, hvor jeg kan overskue hele rejsen hertil kan jeg se, at jeg nåede frem ved at følge de mest kringlede veje du kan forestille dig.

Undervejs oplevede jeg forhindringer, der virkede uovervindelige og lyset kom i så små mængder, at det i lange perioder var svært at få øje på det.

Gennem denne ørkenvandring kom jeg i kontakt med livets store følelser – sorg, vrede, afmagt, kærlighed, frygt, tro, glæde, tvivl og styrke.

Jeg ved idag, at det var en livsnødvendig rejse, som jeg ønsker at folde ud lidt efter lidt og dele med dig på denne blog.

Men først vil jeg male mit nye arbejdsrum færdigt.

 

I kærlighed

Helle

 

img_2679-225x300  img_2596

Posted by admin on January 25, 2013

Den blå time

Den Blå Time bliver ofte overset på grund af simpel lavpraktik.

Ikke af mig. Ikke i dag.

Den Blå Time er her lige nu. Den sætter tiden i stå og forfører med sit magiske lys mit øje så jeg opdager, at den er kommet så jeg kan sætte tempoet ned og lytte til dens intention.

Den kommer for at hjælpe mig med at mærke den store og dybe følelse som mennesket kalder TAKNEMMELIGHED.

Jeg takker for dagen og alt hvad den har skænket mig. Jeg takker for hver en handling, hver en refleksion og hver en følelse som har gennemstrømmet mig og holdt mig nysgerrig og vibrerende på denne dag. Jeg takker for de gode mennesker som valgte at møde mig og dele dagen med mig. Jeg takker min elskede for at dele sit liv med mig – også i dag.

Den Blå Time er så storslået, at jeg bliver tilpas lille. Når jeg har den rette størrelse bliver jeg mindet mig om hvor lidt kontrol jeg har over livets største gaver og dybeste mysterier. Når jeg bliver tilpas lille kan jeg tillade mig selv at læne mig tilbage og i hengivenhed tage imod naturens store gaver.

Den Blå Time er så stille, at jeg kan høre mit eget hjerteslag og mærke dets trofaste rytme.

Den Blå Time er så generøs, at den kommer igen i morgen og alle dagene derefter – også dagen efter min allersidste dag.

Jeg ønsker dig en masse gode oplevelser med Din Blå Time.

 

I kærlighed

Helle