LÆR KUNSTEN AT COACHE

En coach støtter andre mennesker i at nå deres mål og tro på sig selv

En coach træner andre mennesker i at finde deres egne ressourcer og derigennem udleve deres eget, unikke potentiale

En coach er et godt forbillede ved at nå sine egne mål og udleve sine egne drømme

 

Er coaching en del af dit nuværende eller kommende job som leder?

Ønsker du at blive bedre til at nå dine egne mål?

Overvejer du at blive selvstændig coach?

Har du brug for at udvikle dine kommunikationsfærdigheder?

Eller har du et helt femte formål og har lyst til mere end blot et kursus, så er denne uddannelse vejen til målet.

Uddannelsen giver dig teoretisk viden, værktøjer og erfaring i kunsten at coache. Vi arbejder ud fra princippet om learning by doing. Du coacher, du bliver coachet og du modtager feedback og supervision undervejs i forløbet. Du lærer effekten af dine virkemidler at kende, og du bliver bevidst om såvel dine forcer som dine skyggesider i interaktionen med andre mennesker.

Du bliver udstyret med effektfulde NLP-værktøjer, og du kommer til at arbejde med såvel effektive strukturer som medmenneskelighed i rollen som coach.

På uddannelsen arbejder vi bl.a. med temaerne: Coaching i forhold til andre roller, Etik, Mål og motivation, Fordomme, Følelser – projektioner og overførsler, Positionering, Verbalt og Nonverbalt sprog, Tidslinie, Feedback og Sprog- og interviewteknik.

Temaerne inddrages i undervisningen, så de matcher det naturlige forløb og den dynamik, der opstår i samarbejdet mellem underviseren og deltagerne.

Uddannelsen består udover selve undervisingen af superviseret træning, selvstyret træning og eksamen ved ekstern eksaminator.

 

UNDERVISER

Helle Spenner.

 

Kontakt Helle på helle@leadershipbyheart.dk for yderligere information.DATOPLAN FOR NÆSTE HOLD: Ring for nærmere information.