NLP Psykoterapi

HVAD ER PSYKOTERAPI?

Psykoterapi er for dig, der har brug for hjælp til at forløse og bryde gamle, fastlåste mønstre.

NLP's kraftfulde redskaber hjælper dig på en nænsom måde til at forstå og erkende baggrunden for dit tema, lære af fortiden og bruge dine ressourcer til at komme videre. 

Ved hjælp af NLP kan du f.eks. lære at tænke positivt, forstå og lytte til dine følelser og dermed skærpe din intuition, være i nuet, styrke dit selvværd, sige farvel til fortidens spøgelser, håndtere stress og konflikter og meget, meget mere.

For tidsbestilling kontakt Helle Spenner. 

 

METODEN GENERELT

NLP - kort for Neuro Lingvistisk Programmering - blev introduceret som metode i starten af 1970'erne af de 2 amerikanere John Grinder, Professor i Psykologi, og hans elev Richard Bandler. Metoden startede som et modsvar til klassisk Psykoanalyse - en metode, de opfattede som unødigt langsommelig, og de blev således iværksættere og foregangsmænd for det, der betegnes som korttidsterapi.

Metoden blev udviklet på baggrund af deres studier - i NLP-sprog kaldet "Modellering" - af verdenskendte terapeuter, som opnåede excellente resultater i deres arbejde med mennesker og forandring.

Metoden består af en grundlæggende filosofi - et overbevisningssæt - som tror på menneskets iboende evne til at hele sig selv.

Det er sagt igennem mange år, på mange forskellige måde af mange forskellige kapaciteter indenfor såvel filosofi som psykologi: "Vi ser ikke virkeligheden som den er, vi ser virkeligheden som vi er", hvilket betyder at vi hver især skaber vores egne filtre, som vi ser verden igennem.

Dette er en grundsten i arbejdet med NLP, som grundlæggende handler om at hjælpe klienten med at blive bevidst om hidtil ubevidste mønstre, føre vedkommende tilbage til dengang mønstret blev skabt og gøre klienten i stand til at installere nye, hensigtsmæssige mønstre og derigennem ændre adfærd.

Metoden tilbyder en hel række kraftfulde og samtidig nænsomme redskaber, der respekterer og matcher sindets måde at arbejde på, herunder bl.a. regression og hypnose.

Udover at være et meget stærkt redskab i forhold til kommunikation virker NLP også på temaer som bl.a. afhængighed, fobier, traumer, sorg, krise, incest og spiseforstyrrelser.