Kærlighed

IMG_2281

Møn, August 2014

Det er den sidste time af årets sidste Sommeraften og jeg lytter til regnens rensende dråber.

Jeg takker for Sommeren og dens mange gaver og tænker på, at det er 25 år siden jeg mødte min Elskede.

Vi fandt hinanden den 1. September 1989 – en FredagsRegnvejrsAften – og det føltes som om vi blev ledt ind i en stærk, uundgåelig strøm, som uden nølen tog os med til det helt rigtige sted.

Et halvt år senere stod vi foran alteret i Marmorkirken og gav hinanden vores “JA”.

Vi gik ud af kirken til tonerne af “You’ll never walk alone”.

Jeg ELSKER regnvejr!

IMG_2283

 

Til jer Alle

I kærlighed

Helle

 

Forandring del 2

Oslo, December 2013

 

SOMMERFUGLEN & GRISEN

En gang var jeg lys og let som en Sommerfugl.
Det var engang.
På et tidspunkt begyndte jeg at forandre mig og blev over tid til en Gris.
Min tid som Gris har været en tid med mange ydmygelser.
Med det tavse sprog har mine medmennesker vist mig, at de har set min forvandling.
Af den tavshed og min egen blindhed har jeg spundet en Kåbe som jeg har svøbt mig i.
Med Kåben godt på plads var jeg beskyttet.
Og ikke-eksisterende.
Efter mange år var der endelig én der så igennem min kåbe og sagde “Du er en gris”.
Det var en lettelse.
Alligevel fortsatte jeg mit liv som Gris.
Lige indtil den December morgen
da Sommerfuglen vendte tilbage.
Den talte til mig og fortalte mig, at jeg ud af ydmygelserne har udviklet ydmyghed.
Som er en af de lektier som var vigtig for mig at lære i Livets Skole.
Fordi den åbner mig for at opleve den største lykke
den mest velsignede fred
og den allerdybeste taknemmelighed.
Til andre mennesker og til livet.
Og så giver alt mening.
Kære Sommerfugl
Tak fordi du forlod mig, så jeg kunne lære
og tak fordi du vendte tilbage så jeg kunne forstå.
Kære Gris 
Tak fordi du viste mig ydmygelsernes frugtbare land. 
Jeg tillader nu mig selv at transformere
 

IMG_0904

 

Møn, Februar 2014

I morges kom jeg i tanke om en ung mand, som jeg engang havde en interessant samtale med. Han havde besluttet sig for at tage et nøgenfoto af sig selv hvert år – resten af sit liv. Det ønskede han at gøre for at kunne følge sin egen krops forandringsproces.

Nu er det ca. 30 år siden og i det hav af oplevelser jeg i mellemtiden har gennemlevet står dén samtale og hans mål stadig fuldstændig lysende klart i mit sind – mest fordi jeg i mange år har haft det svært med min egen krop, og jeg så det som fuldstændig utænkeligt, at jeg ville kunne opbygge mod til at gøre det samme – på trods af at jeg dengang var ung og slank.

I årenes løb har jeg af mange forskellige årsager lagt kilo efter kilo på min trofaste – og hårdt prøvede – krop og det er blevet mere og mere utænkeligt at gøre som ham.

Men lige præcis idag har jeg valgt at stoppe gemmelegen og gå imod min trang til at sløre mig selv.

Idag har jeg sat det ultimative spejl op, stillet mig foran det, ladet objektivet registrere mig – uden følelser, uden dom.

Det har taget mig flere år at føre tanken ud i livet, for jeg har ikke haft lyst til at se det jeg nu se og forholde mig til; i objektivets klare lys ser jeg den utilslørede sandhed om hvad jeg har gjort ved mig selv.

Det gør ondt og det er befriende at se sandheden i øjnene. Som med alt hvad der er vigtigt i livet har mønten 2 sider og jeg erkender at begge har lige stor gyldighed.

Jeg har valgt at dele min fortælling med dig der læser dette, fordi den handler om det som jeg beskæftiger mig med de allerfleste dage af mit liv; Forandring. Transformation. Udvikling. Bevægelse. Befrielse. Farvel til det hæmmende – velkommen til det styrkende og støttende.

Og i den forbindelse er det vigtige omdrejningspunkt: Hvornår kan Transformationen finde sted? Hvornår er det enkelte menneske klar til at lade forvandlingen manifestere sig? 

Spørgsmålene kan kun besvares af den enkelte og jeg vil dele mine svar med dig lige her, lige nu.

Jeg er klar NU fordi jeg i alle årene med overvægt har prøvet hvad det vil sige at føle mig usynlig. De sædvanlige blikke fra mænd og komplimenter fra mine medmennesker som helhed stoppede og jeg følte en form for ikke-eksistens, som jeg ikke havde prøvet før.

Det gjorde mig ydmyg overfor den betydning vi har for hinanden. Jeg har brug for dit blik og dine ord til mig – ikke for at få en kompliment om min kjole – men for at vide, at jeg er til.

Jeg er klar NU fordi jeg har haft tid til at udvikle en dyb kærlighed til min trofaste krop. Engang tog jeg den for givet, nu ved jeg hvad den gør for mig hver evig eneste dag.

Jeg er klar NU fordi 2013 bød på et wake up call som ruskede mig ind til benet og gjorde mig tilpas bange til at tage mig selv og mit helbred seriøst. Jeg erkender nu, at frygt kan være en uvurderlig hjælp til at stoppe op, træffe de nødvendige beslutninger og tage fat.

Og så til praktikken – den som gør, at jeg kan omsætte alt dette og føre det ud i handling:

Jeg er klar NU, fordi jeg har fundet de redskaber, som virker for mig

IMG_2012

Blodtype diæten PLUS 5:2 

Jeg har i mange år “vidst”, at det kostede mig dyrt at spise som de fleste. Da jeg fik Blodtype diæten ind i mit felt føltes det som at modtage den helt rigtige nøgle, som jeg er gået igang med at bruge for at finde den ernæring, som passer bedst til mig.

Blodtype diæten fortæller – i ekstremt korte træk -, at jeg qua min blodtype, som er A, har en lav koncentration af mavesyre og dermed svært ved at fordøje “tung” mad.

Jeg har i flere år hørt mig selv tænke, at det ville være en god idé at spise ingenting/minimalt hver anden dag eller nogle dage hver uge, men jeg har valgt at skubbe tanken i baggrunden uden at føre den ud i livet.

5:2 fortæller – i ekstremt korte træk -, at let faste 2, ikke sammenhængende, dage om ugen giver systemet mulighed for at gå i reparationsmode, hvilket, blandt en hel række andre benefits, gør at fedtoptagelsen i kroppen ændres. 

Disse 2 måder at anskue krop og ernæring på giver mig de redskaber jeg skal bruge, fordi jeg nu forstår, hvorfor jeg har haft det så godt igennem de gange jeg har været på faste, f.eks. af 10-dages varighed. Det som for nogle føltes som tortur, føltes for mig som en befrielse.

Så min krop har forlængst fortalt mig hvad jeg skulle gøre, desværre tog jeg ikke budskabet alvorligt.

NU lytter jeg – også selv om det ikke er en dans på roser! For blodtype A lever bedst med vegetarisk kost, og jeg har vitterligt aldrig haft lyst til at blive vegetar, så det er noget af en gulerod at skulle sluge! Og jeg er bare ikke særlig glad for gulerødder!!!

I løbet af dette år skal jeg foretage en brat U-vending – minus lam, and, kalv og alt muligt andet kød, minus nærmest enhver form for ost, minus mælkeprodukter = minus latte osv., osv. Minuslisten er alenlag og Pluslisten består af en hel del ubekendte.

Dette på trods er det min vej.

Buddha

Jeg har skænket mig selv 2014 til at integrere alle forandringerne og vil give det den tid det tager – og tilsætte et ordentligt drys tålmodighed hver gang jeg får brug for det.

 

I kærlighed til jer alle

 

Helle

 

P.S. Og et ekstra HEP-HEP! til dig som har brug for støtte til at træffe DIT vigtige valg

 

Forandring del 1

IMG_2679IMG_2596

 

I dag er det den 22. marts 2013 og Kong Vinter har i flere dage drysset enorme mængder af sit hvide trylleri ud over Møn. Det er den koldeste marts i 26 år, og jeg har for første gang i mit liv prøvet at sne inde.

Det føles stille – lidt som at være under vand.

 

The way is the destination 

                              Confucious

 

Sidder i mit nye arbejdsrum og ser på dette citat som jeg fandt i morges i et kontorforsyningskatalog af alle steder. Beslutter lige nu, at dem vil jeg handle med.

Har hevet et lille falmet havebord fri fra snemasserne udenfor, tørret det af og placeret det ved vinduet med udsyn til den gigantiske gamle Blodbøg, så jeg kan høre hvad den har at fortælle mig.

Når jeg lytter rigtig godt efter, kan jeg høre, at det ældgamle træ er helt enig med citatets budskab. Det var aldrig målet for Blodbøgen at blive gigantisk. Det var oplevelsen af at gro der var vigtig. At stå i vind og vejr, sanse naturens andre vidundere omkring sig og give sig den tid der skulle til at gøre sine Rødder dybe, sin Stamme stærk og rank og sin Krone vid og bred.

Det var DET som var vigtigt for det stolte, smukke træ, som strækker sig mod himlen og troner i vores have med en helt uovertruffen karisma. Sikke et skue!

Mine tanker tager et u-turn og begynder at kredse om min egen process – det som gør, at jeg sidder i dette næsten-helt-færdigmalede arbejdsrum, som jeg i denne stund indtager for allerførste gang.

AT jeg er i dette rum føles som noget af det vigtigste jeg har opnået i mit liv, men når jeg følger Confucious og Blodbøgens visdom, så er det nærmest uinteressant.

Det som VIRKELIG betyder noget er hvorfor jeg sidder her, hvordan jeg kom hertil og hvad jeg oplevede undervejs.

De første svar som dukker op i min bevidsthed er, at jeg sidder her fordi jeg havde sat min egen vækst i stå – i en grad som gjorde at jeg var på vej ind i en tilstand af bevidstløshed.

Nu, hvor jeg kan overskue hele rejsen hertil kan jeg se, at jeg nåede frem ved at følge de mest kringlede veje du kan forestille dig.

Undervejs oplevede jeg forhindringer, der virkede uovervindelige og lyset kom i så små mængder, at det i lange perioder var svært at få øje på det.

Gennem denne ørkenvandring kom jeg i kontakt med livets store følelser – sorg, vrede, afmagt, kærlighed, frygt, tro, glæde, tvivl og styrke.

Jeg ved idag, at det var en livsnødvendig rejse, som jeg ønsker at folde ud lidt efter lidt og dele med dig på denne blog.

Men først vil jeg male mit nye arbejdsrum færdigt.

 

I kærlighed

Helle